lørdag den 4. marts 2017

5 ting du (måske) ikke vidste om mig

1. Da jeg var teenager var jeg kendt for altid at sige sandheden. Desværre fortalte jeg også sandheden når jeg ikke blev spurgt. Det skal man ikke umiddelbart gøre. Jeg vil stadig mene at jeg er en meget sandfærdig person. Især når jeg er fuld. Da kan du få alt ud af mig:)

2. Jeg blev i 2008 diagnosticeret med OCD. Jeg kom dengang igennem et terapi forløb og har fået medicin lige siden. I dag kan jeg sagtens leve med OCD´en, men regner også med jeg skal være på medicin resten af livet. Desværre - for det har nogle bivirkninger.

3. Jeg har kun haft én kæreste før Martin.

4. Jeg boede og arbejdede (i Netto) i London i 9 måneder efter handelsskole. Alle forventede jeg kom hjem efter en måned, da jeg var utrolig uselvstændig, men jeg blev der tre måneder længere end planlagt.

5. Jeg røg fast fra jeg var ca. 16-22 år. Nu er jeg festryger, og jeg ELSKER det.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start