søndag den 19. juni 2016

Sol og sommer - nej tak!

4200 kroner! For os alle fire, vel at mærke! Det var prisen for en uge på Rhodos, på et tre-stjernet hotel med morgenmad. 30 grader. Swimmingpool. Afsted med svoger, svigerinden og pigernes kusiner.
Martin var hooked. Mig - not so much. "Det kan godt være du skal til Rhodos, men jeg skal i hvertfald ikke" var kommentaren fra min side.

Der er 4½ uge til vi skal flytte. Af dem, har Sophia ferie fra børnehaven i halvanden uge. Vi skal til barnedåb. Begge piger har fødselsdag. Det betyder to dage med familien, en dag med børnehaven, og en dag med naboerne! Vi skal have nye vinduer i. Vi har endnu ikke fundet en til at fuge vinduerne. Udhænget og skuret mangler at blive malet. Vi har sorteret alt på ét værelse - vi mangler at gennemgå resten af huset og tingene på loftet.Vi får feriebørn. Pigerne skal både til læge og tandlæge. Vi skal pakke, men det kan vi først når vi får lavet en aftale med et flyttefirma, som leverer flyttekasserne.
Vi har fået et tilbud fra et tysk flyttefirma.

45.000 kr!!

Tror liiiige vi undersøger om der er nogen der er lige lidt billigere.

Så nej, jeg kunne overhovedet ikke lige overskue at hive en uge ud af kalenderen!


0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start