Der var engang...

Noget af det der har overrasket hernede, er deres udvikling.

På mange punkter skal vi ti år tilbage i tiden, og ja på nogle punkter, endda endnu længere. Her er 5 punkter hvor man tænker 'hvad er det for et uland jeg er kommet til'?

• Man siger Herr og Frau og De. Jeg må indrømme at det tænker jeg slet ikke på, så jeg er nok yderst uhøflig. Jeg må undskylde mig med mit dårlige grammatik.
• Søndagslukket. Her er DØDT om søndagen. På nogle punkter dejligt, men når man er så dårlig til at få planlagt indkøb som jeg, så er det sgu lidt irriterende.
• Det er langt fra alle butikker der tager VISA-kort. Hvad fanden er det for et land der ikke tager VISA! Vi fandt ud af det en af de første dage hernede, hvor vi købte for 1000euro i IKEA. Vi kunne ikke betale med VISA. I IKEA! Så hæv kontanter hvis i kommer herned.
• ALT forgår via snailmail. Ingen telefon, ingen mail. Vi får breve HVER dag. Da vi fx skulle søge om det omtalte kitagutschein, skulle vi sende ansøgningen med post, for så, en uge senere,at modtage et brev hvor der stod at de manglede flere dokumenter. Disse skulle vi også sende med post, og så til sidst kom det længe ventede kitagutschein - med post!
• Så pendanter til eboks og mobilpay findes her desværre ikke.