KiTa

Ungerne har nu gået i KiTa i nogle uger, hvor jeg har været der sammen med dem, det meste af tiden.
Det har selvfølgelig gjort, at jeg har fået et indtryk af pædagogerne og børnenes hverdag.
Og lad mig sige det som det er - der er stor forskel på vores nye KiTa i forhold til den børnehave og dagpleje pigerne kommer fra.
I Danmark har vi bl.a. været vant til varme, empati, krammere, fokus på børnenes udvikling og masser af udeleg.
Indtil videre har jeg i hvert fald ikke set et barn få et kram, højtlæsning af bøger, eller ret meget spor af empati.
Hvis børnene græder eller er sure, virker pædagogerne mere til at blive irriterede på dem, end de forsøger at snakke med barnet om hvad der er galt.
Til "morgenkreis" hvor de tæller, snakker om vejret, om hvilken ugedag det er, osv, smågriner de lidt hvis børnene svarer forkert, og drengen på halvanden må ikke komme legetøj i munden (selvom jeg mener det er en del af hans udvikling).
Til middag får børnene mad som jeg ikke engang kunne tænke mig at spise. Og i stedet for at der sidder en pædagog ved hvert bord og skaber hygge og ro, sidder/står de rundt omkring og skælder på børnene. Ikke engang ved bordet med de mindste (fx Astrid) sidder der nogen.

Som I nok kan høre, er jeg ikke imponeret. Det skal dog siges at lederen ikke har været der i den tid jeg har været der, så jeg ved ikke om det er anerledes når hun er der. Det burde det jo ikke være.
Jeg har lyst til at sætte spørgsmålstegn ved deres pædagogiske tilgang, men jeg ved ikke om det er det man kan forvente i Tyskland. Er det kulturen?
Og med mit dårlige tysk, kan jeg nok alligevel ikke forklare mig..
Der er ingen tvivl om at der er mere kæft, trit og retning, og bevares, det kan Sophia i hvert fald godt bruge noget af, men er det mon for meget?! Børnene i denne KiTa virker mere opdraget end de danske børn jeg kender. Hernede er der ingen børn i KiTaen der siger "Fede ko" eller "Jeg slår dig i pikken" som vi har oplevet i Danmark. Det er nok også godt nok de ikke forstår når Sophia hele tiden siger "prut" eller "tissemand"

Jeg synes virkelig det er svært. Det kan godt være jeg overfortolker alting. Nu må vi se tiden an. Andet er der vel ikke for?!

For lige at runde af angående KiTa for denne gang, vil jeg bare lige sige at jeg har de sejeste piger. Jeg er SÅ stolt af dem, og især Sophia. Hun har bare klaret det SÅ godt, og jeg er imponeret over at hun slet ikke har været ked af det.
Hun sover godt nok inde hos os hver nat, men hun må få al den tryghed hun har brug for. Masser af kærlighed og krammere til dem.