mandag den 30. maj 2016

Give me some sugar + gode nyheder

Weekenden stod i hyggens tegn, endnu engang.
Vi tog i Danland med et vennepar og deres to børn, og der blev virkelig hygget igennem, med legeplads, gåture, badeland, Partners, rødvin, Pepsi Max og SUKKER! Masser af sukker! Slik, chips, chokolade og kiks i lange baner. Jeg er jo ikke typen der holder sig tilbage. Det har dog bevirket i mega hovedpine det sidste halvanden døgn. Giv mig noget sukker!
Vi havde resterne af noget slik med hjemme, men Martin kender mig godt nok til at vide, at det hurtigt er væk, hvis jeg får fingrene i det, så han har GEMT det! Og jeg kan sgu ikke finde det, for guderne skal vide jeg har ledt:(

De gode nyheder er at vi har fået lejlighed. Jubiii! Vi blev faktisk tilbudt flere af lejlighederne vi har sagt ja til, men efter vi prøvede at lægge et budget for at bo i Tyskland, fandt vi frem til, at vi har råd til at bo i den dyre 4-værelses lejlighed som jeg skrev om HER
Fedt, fedt, fedt, så kan vi begynde at arrangere flytningen og intensivere søgningen af institutionspladser.

Inden vi går i seng, sidder vi i haven og nyder det skønne, skønne vejr der er kommet - keep it coming:)

fredag den 27. maj 2016

Dag 3 i Berlin

I går, torsdag, fortsatte lejlighedssøgningen. Da vores relocationagent jo havde misforstået vores prisleje, havde vi onsdag aften kigget på nettet efter lidt dyrere lejligheder. Martin havde fundet en som vi var ude og kigge på. Den var virkelig lækker! Og så var den 4 værelses. Den var helt ny, ligger i et godt kvarter, men den er selvfølgelig også lige det dyrere. Den skrev vi os op til.
Derefter havde vi, nærmest for første gang, et par timer til at slappe af i. Det blev, for mit vedkommende, endelig brugt i det store badekar der var på hotellet.
Så skulle vi ud og kigge på en enkel lejlighed med vores relocationagent, som vi også skrev os op til, og derefter direkte ud og spise frokost med direktøren for Martins nye arbejde. Det var hyggeligt, god mad, og manden var rigtig rar. Igen har de meget fokus på om jeg får det godt i Berlin - for som de siger, hvis Martin ikke har opbakning hjemmefra, ville det ikke gå.

Så gik turen hjemad. Det var egentlig en meget behagelig tur, og vi var overraskede over hvor lidt diesel der skulle til. Tror max vi har brugt 800 kr på diesel, så det kan nemt blive en billig tur derned til.

Vi var hjemme kl. 22.30 hvor vi skyndte os ind for at kramme vores børn<3

Alt i alt har vi skrevet os op til 5 ud af 8 lejligheder,og hvis vi ikke får noget, må vi derned igen. Vi er ihvertfald fortrøstningsfulde:)




torsdag den 26. maj 2016

Dag 2 i Berlin

I går gik hele dagen med at kigge på lejligheder. Det relocationfirma som stod for det, sørgede for at vi blev kørt rundt og fortalte om områderne osv. 
Det var en hård dag, der var rigtig mange indtryk, både når vi så lejligheder og kørte rundt i byen.
Vi så 6 lejligheder og har søgt om at få 3 af dem. Vi er jo bare et nummer i bunken, så det handler nok mere om held (og Martins indkomst), så vi krydser fingre.
Vi så både nye og gamle lejligheder. Lejlighederne i de gamle bygninger er mega charmerende, med stuk og højt til loftet. Men de havde bare en virkeligt dårligt grundtegning. Store værelser og meget lille køkken/alrum. Og ingen elevator!!😳 Vi er jo slet ikke vant til at gå på alle de trapper længere...

Der var desværre sket den misforståelse at relocationfirmaet havde forstået at det max beløb vi havde sagt vi ville give for en lejlighed, var inklusiv øvrige udgifter, hvor vi har ment at prisen var eksklusiv udgifter. Så vi kunne godt havde set på lidt dyrere lejligheder, og de lejligheder vi så, var da også kun 3 værelses, selvom vi helst ville have en 4 værelses.

Da vi kom retur efter at have kigget på lejligheder, var vi bare trætte. Vi fandt er sted at spise og så ellers bare hjem i seng (ok det blev også til et afsnit House, som er på tysk Netflix👍)
Vi havde bryllupsdag i går, men det var der hverken tid eller overskud til at fejre.

Billeder må i stadig have til gode😊

tirsdag den 24. maj 2016

Vores plan i Berlin

I morges kl. 7, da ungerne var afleveret i børnehave og dagpleje, satte vi kursen mod Berlin.
6 timer senere var vi der, efter en hyggelig køretur.

I dag skulle vi først ud og se en institution. Vi skulle være der kl. 14 og vi kørte direkte dertil - vi var der 13.55, så det passede jo perfekt.
Området synes jeg var lidt nusset og ikke særlig hyggeligt. Institutionen ligger ud til en trafikeret vej og deres legeplads til 60 børn var ikke engang halv så stor som vores have.
Vi havde bange anelser da vi gik ind!
Nok var stedet småt og lidt nusset, men der var hyggeligt. Det er noget helt andet end hvad vi er vant til. Aldersgrupperne er delt op i hver deres rum. Der var ikke nær så meget larm som vi er vant til, og vi fik indtryk af at der var gode, faste rammer. Vi snakkede i en time med lederen viste os rundt. Han fortalte at de største børn gik til svømning en gang om ugen og en gang om ugen tog hele institutionen i sportshallen og tumlede.
Alt i alt fik vi et godt indtryk, og vi skal skrive med ham senere. Han synes vi skal ud og se nogle flere institutioner inden vi kan tage en beslutning, og så har de også kun en plads til Astrid.

Derefter tog vi på hotellet, hvorfra vi gik en tur og Martin (endelig) fik en döner kebab. Det mener han, at han har snakket om at ville smage i 7 år!!

Vi er blevet snydt med vejret. Der stod 25 grader i vejrudsigten, så vi har kun sommertøj med. Her er koldt🙈
Vi mødtes til fyraftensdrinks med Martins kommende leder, på et fancy sted. Rigtig hyggeligt og han var meget venlig og interesseret i, hvad det skulle til for at vi bliver glade for at bo i Berlin.

Hurtig, uinteressant aftensmad og så på hotel igen.

Og her ligger vi så. Trætte. Så vi vil sove.

Gute nacht

PS billeder må i vente med, til jeg kommet til en computer, ellers kan i følge lidt med på Instagram på tinabonde

lørdag den 21. maj 2016

Vi er (næsten) på vej

Det går stille og roligt herhjemme. Vi hygger os med børnene, har nogen afslapningsdage og ellers laver vi praktiske ting.
Der er flere ting vi ikke kan gå i gang med før vi ved hvor vi skal bo. Bl.a. at finde daginstitution, arrangerer noget med et flyttefirma osv.
Dog har vi fået arrangeret et møde med en daginstitution på tirsdag. Jeg har tidligere skrevet med netop denne institution, hvor de havde en plads til Astrid, men ikke til Sophia.
Jo mere jeg undersøger det med daginstitutioner, jo mere indser jeg, hvor svært det kan være at få en plads til dem. Derfor tænker jeg også at vi må tage de pladser vi bliver tilbudt, også selvom det ikke er samme sted.
Jeg vil ihvertfald være ked af at gå hjemme med børnene i lang tid - og det tror jeg heller ikke de vil have stor glæde af.

I morgen skal vi til at pakke og gøre bilen klar til den lange kørtur sydpå. Der er lige en forlygte der er gået, lufttrykket skal tjekkes, osv. Der er hentet podcast med Mads og monopolet, så det skal nok blive en hyggelig tur. Og ellers plejer vi at spille en gang "20 spørgsmål til professoren" når vi skal køre langt:)

Nu vil vi snart i svømmehallen og så ud og finde snegle (det elsker Sophia)


onsdag den 18. maj 2016

3 ting jeg værdsætter højt i dag...


  • At vi skal til Berlin i næste uge og se på lejlighed. Jeg GLÆDER mig
  • EBay og aliexpress - har lige købt nogle fine ting til pigernes nye værelser, som i kan se nedenunder 

  • Martins fritstilling - det er hyggeligt at gå hjemme sammen. Da jeg har børnene om natten, får jeg hver dag lov til at sove længe. I dag sov jeg til kl 9 og lå ellers i senge til kl 11.30 og så serien Girls

mandag den 16. maj 2016

På visit i Berlin

Pinsen er gået med ren afslapning. Vi har virkelig ikke lavet meget. Lavet snobrød på legepladsen med de andre børnefamilier fra vejen. Været i svømmehallen med et par stykker fra mødregruppen. Tja, bare hygget med ungerne!
Det var tiltrængt. Vi har noget hver weekend nærmest, og selvom det da også lokkede at tage til byfest i Roslev eller på campingpladsen ved svoger og svigerinde, så måtte vi tænke på børnene og blive hjemme.
I næste uge tager Martin og jeg tre dage til Berlin. Her skal vi se på lejligheder og ud og spise med nogen fra Martins nye job. Vi glæder os rigtig meget. Til at se hvad det er for et område vi har valgt at bo i, og til at se om vi overhovedet får en lejlighed...


fredag den 13. maj 2016

Hus og bil....

Mit krav for at tage med til Berlin, er at beholde huset. Jeg er så glad for området og naboerne, og så er det dejligt at have en base vi kan komme hjem til engang. Vi ved jo godt nok ikke hvor vi får jobs når vi kommer tilbage til Danmark, men den må vi tage til den tid.
Heldigvis har vi fået verdens bedste lejer - en af Martins bedste venner vil gerne leje huset. Vi er SÅ glade for at det er en vi kender og stoler på, som skal bo i vores hus.

Bilen tager vi med derned til at starte med. Vi skal lige finde ud af om vi overhovedet har brug for en bil i Berlin. Hvis man ikke har en fast parkeringsplads, skulle det være ret svært at finde parkering, og vi regner med at vi kan cykle/gå/tage offentlig transport rundt. Når vi skal hjem til Danmark, kan vi jo leje en bil (så kan vi også skiftes mellem nogle lækre nogle;)), og skal vi lidt længere rundt i Berlin, kan man jo bruge en Uber.
Nu må vi se, vi får se hvor meget vi får bilen brugt, og så kan vi tage en beslutning derudfra.



torsdag den 12. maj 2016

Tjek på listen✅

Astrid er startet i dagpleje! Det giver os endelig tid til at få lavet nogle af alle de praktiske ting der skal gøres. Vi er ved at få styr på alt der skal opsiges, forsikrin
Hvis vi skal være væk i flere år, er der nogle vedligeholdelse der skal ordnes. Blandt andet noget malerarbejde udenfor og vi skal have nye vinduer i.
Samtidig skal alt det vi plejer at gøre, også passes, så i dag har jeg endelig fået tid til at gøre drivhuset klar, og plantet de tomat og agurkeplanter, som jeg forspirede for noget tid siden. Det et første gang jeg forspirer, så er spændt på om resultatet bliver godt.
Nu har jeg slængt mig i hængekøjen for første gang i år, og her vil jeg slappe af, indtil jeg skal hente børnene. Til aftensmad smører vi en madpakke og så tager vi på picnic et eller andet sted🌞




søndag den 8. maj 2016

Breaking the news

I forbindelse med flytningen, har jeg selvfølgelig også konsulteret min gode ven Google, om hvordan og hvornår man fortæller mine børn st vi skal flytte.
Svaret var - jo yngre de er, jo senere skal man fortælle det. Det er også det Sophias kontaktoædagog siger.
Pædagogen foreslog at vi tog hende med derned, tog billeder af det, og når tiden så var til at fortælle det, så kunne vi kigge på billederne og snakke om det. Men, vi tager ikke lige til Berlin for at vise hende byen! Vi skal i forvejen derned for st kigge på lejlighed snart, og vi tænker at børnene gerne skal have en fast, struktureret hverdag det næste stykke tid, da vi i lang tid har lavet alt for meget.

Sophia ved altså ikke vi skal flytte. Eller...hun ved at der foregår noget, det er jeg sikker på. Vi har ikke sagt til hende at vi skal flytte, for hvad betyder det at flytte og hvad er Berlin lige? Dog snakket vi meget internt om det herhjemme, og hvis vi er sammen med andre, taler vi også ofte om det at skulle flytte.
Jeg tror som sagt ikke hun ved hvad det skal ske, men at hun ved der sker et eller andet. Vi synes i hvertfald hun er blevet meget tryghedssøgende igen.

Så lige en opfordring til jer derude - hvis i møder os, så snak ikke for meget om Berlin mens Sophia er der....😊

tirsdag den 3. maj 2016

Om at udleve sine drømme



Mange har sikkert set og hørt historien om lille Hope der blev reddet fra sultedøden af nødhjælpsorganisationen Din Nødhjælp.


En skrækkelig historie, som desværre ikke er et enkeltstående tilfælde. Første gang jeg så dette billede, græd jeg i timevis over hvor uretfærdig verden er (der skal ikke altid så meget til, før jeg begynder at græde), og jeg sendte straks penge afsted til dem.

I går var jeg til foredrag med den danske stifter af organisationen, Anja Ringgren Lovén. En fantastisk kvinde, der sætter sit liv på spil, hver gang hun er i Nigeria. Hendes drøm var at hjælpe de sultne børn i Afrika, som hun havde hørt om i sin barndom, når hun ikke ville spise sin mad op.
Som Anja sagde, så kræver det mod at følge sin drøm, fordi man ofte ofre sin trygge hverdag og må give afkald på nogle ting.
Sådan er det lidt med os. Selvom det at flytte til Berlin på ingen måde kan sammenlignes med Anjas drøm, så kræver det stadig mod, da det er et stort spring, særligt når man har børn.
Flere mennesker burde følge deres drømme. Hvad er det værste der kan ske?

Hvad er din store drøm?

PS støt Din Nødhjælp HER - det mindste bidrag gavner, og kan overføres med mobilpay!

søndag den 1. maj 2016

Man skulle tro vi har nok af tid...

...når vi begge går hjemme, men sådan føles det nu ikke. Der er så mange praktiske ting der skal gøres, både med planlægning af Berlin, men især med huslige projekter, men det kommer jeg ind på næste gang.
I denne weekend har vi ikke fået lavet hverken det ene eller andet, da vi har været til det sjoveste kobberbryllup i går. Vi kom først hjem kl 5 i morges, så i dag har vi lavet så lidt som muligt med vores børn.