Den skøreste telefonsamtale + gevinst

Mine tanker omkring daginstitutioner skifter fra dag til dag. Nogle dage dør jeg ved tanken om at gå hjemme med dem i flere måneder. Andre gange synes jeg det er fedt med alle de legepladser vi skal ud og udforske - alle de svømmehaller, strande, skove og parker vi skal besøge.

I går var dog en dag med frygt for det første!
Derfor brugte jeg formiddagen i går med at sende ansøgninger afsted til institutioner.
Jeg havde fundet en skabelon på hvad man skal skrive, på en expatblog. Skabelonen var på tysk.
De 5 tidligere ansøgninger jeg har sendt, var på engelsk. Af dem fik jeg kun respons fra 2. Med lidt hjælp fra gode mennesker, fik jeg altså bikset en ansøgning sammen på tysk, og sendt den afsted til 15 institutioner.
Den første respons var en mail, hvor de skrev at jeg burde ringe til dem. `Ææææh taler i engelsk´ spurgte jeg straks. `Nej ikke rigtig.´
Pis!
Jeg har ikke talt tysk siden 3.g, hvor jeg fik et flot 6-(eller 7) tal (på den gamle skala). Det er immervæk 13 år siden! Jeg overvejede at få en anden til at ringe, men måtte indse at jeg blev nødt til at kaste mig ud i det.

I dag ringede jeg altså til Frau Hohain... Da samtalen var ovre grinte jeg højlydt. Hold nu kæft hvor er mit tysk dårligt. MEN hun havde gode nyheder!
De havde pladser til både Sophia og Astrid fra den 8. august. Den 21. juli, kunne Martin og jeg komme og besøge dem, inden de holder sommerferie. Jeg spurgte flere gange om vi var garanteret pladser til dem, og det var vi.

Denne KiTa (som daginstitution hedder dernede) har kun 21 børn, fokus på integration, har flere ikke-tyske børn, OG hun fortalte at der gik et andet dansk barn der.
Det lyder jo nærmest som drømmestedet. Men hvorfor har de pladser? Er det et dårligt sted?
Ved ikke om det er en kvindeting, men glæden ved at have fået pladser til dem, blev straks afløst af bekymringer, som man ikke kan gøre noget ved.

Jeg vil prøve at lægge tvivlen bag mig, og bare glæder mig over at de har fået en plads. Jubiiii!

Stor pige + skrappe madammer

I dag skete der noget stort!
Astrid tog sine første skridt! Eller som Sophia kalder det "hun gik uden hænder". Nogen vil sige at hun tog dem i dag, mens andre (mig) så hun gjorde det i går, men det gælder åbenbart ikke, når jeg var den eneste der så det;)

Weekenden stod på hygge hos svigerforældrene, og i morgen kommer børnehaven til fødselsdag ved Sophia.
Det synes jeg også er lidt stort, og jeg gør et stort nummer ud af det:) Håber hun får en dejlig dag. Hun er ikke altid lige glad for at komme hen i børnehaven, og jeg tror ikke der er så mange hun leger med. Det kan godt gøre ondt i mit moderhjerte.
Tænk at sådan nogen piger på 3-4 år kan være sådan nogle skrappe madammer. "Jeg gider ikke lege med dig!". Det har jeg ofte hørt sagt til Sophia. Det synes jeg ikke er okay.
Sophia siger det også. En af de andre piger ser meget op til Sophia, men Sophia siger ofte til hende, at hun ikke gider lege med hende. Hun bliver selvfølgelig ked af det, ligesom Sophia bliver ked af det når nogen siger det til hende.
Jeg har forsøgt at lære hende at sige, at hun ikke har lyst til at lege lige nu. For det er jo egentlig sådan det er.

Det er svært. Jeg er helt med på at ikke alle leger lige godt sammen, og man behøver ikke være bedste venner med alle, men synes det er tidligt de er så tavelige over for hinanden.

Sol og sommer - nej tak!

4200 kroner! For os alle fire, vel at mærke! Det var prisen for en uge på Rhodos, på et tre-stjernet hotel med morgenmad. 30 grader. Swimmingpool. Afsted med svoger, svigerinden og pigernes kusiner.
Martin var hooked. Mig - not so much. "Det kan godt være du skal til Rhodos, men jeg skal i hvertfald ikke" var kommentaren fra min side.

Der er 4½ uge til vi skal flytte. Af dem, har Sophia ferie fra børnehaven i halvanden uge. Vi skal til barnedåb. Begge piger har fødselsdag. Det betyder to dage med familien, en dag med børnehaven, og en dag med naboerne! Vi skal have nye vinduer i. Vi har endnu ikke fundet en til at fuge vinduerne. Udhænget og skuret mangler at blive malet. Vi har sorteret alt på ét værelse - vi mangler at gennemgå resten af huset og tingene på loftet.Vi får feriebørn. Pigerne skal både til læge og tandlæge. Vi skal pakke, men det kan vi først når vi får lavet en aftale med et flyttefirma, som leverer flyttekasserne.
Vi har fået et tilbud fra et tysk flyttefirma.

45.000 kr!!

Tror liiiige vi undersøger om der er nogen der er lige lidt billigere.

Så nej, jeg kunne overhovedet ikke lige overskue at hive en uge ud af kalenderen!

Når det hele kommer lidt for tæt på

Da vi kørte rundt i Berlin og kiggede på lejligheder, fik jeg pludselig ondt i maven. En følelse jeg kender godt. En følelse af at man har lyst til at lægge sig i fosterstilling og tude. Tankerne kørte rundt i hovedet.
"Hvad laver jeg her"
"Skal vi ikke bare blive i Hinnerup"
"Vi hygger os også bare så meget med naboerne"
"Der er meget mere trygt for børnene i Hinnerup, hvor de kender folk"
"Hvorfor skal vi overhovedet lave om på vores fremragende liv"
"Jeg har slet ikke lyst til at flytte"

En følelse af at man er ved at træde ind i noget der er svært. En følelse man gerne vil undgå, men som nok også gør at der er nogle ting i livet man ikke får gjort.
Den knude i maven som det giver, kommer også engang i mellem herhjemme. Men jeg vil ikke lade følelsen vinde, og det gjorde den heller den dag i Berlin.



Vi er begyndt at rydde op og sortere i alle vores ting. Hvis du trykker HER kommer du til salgsmappen på facebook, så køb endelig:) Disse er blandt andet til salg:

Stille og roligt...

Vi hygger fortsat og laver praktiske ting.
Flyttefirmaet har været her, for at se hvor meget vi skal have flyttet med, og det første rum er sorteret og klar til at blive pakket ned.
Det tager lang tid at sortere alt. Man falder over alle mulige ting man liiige skal se på. I dag har jeg blandt andet kigget på en masse billeder, og læst Martins bryllupstale:) Det er hyggeligt.
Da vi har fået lov til at lade nogle ting stå tilbage i huset, kan vi altså vælge mellem at tage tingene med, lade dem blive i huset eller smide dem ud/sælge dem.
De fleste bøger tager vi f.eks. ikke med. Vi har mange og vi læser dem sjældent mere end én gang. Til gengæld har vi mange ting vi skal have solgt. Alt fra en cykelhjelm til sengeborde til Martins playstation. Eller - jeg håber han vil sælge den, den har ikke været brugt siden 2013 - det er i hvert fald der det sidste FIFA spil er fra;) Så hvis nogen mangler en playstation3, siger i bare til:)
Så når vi på et tidspunkt har fået taget billeder af alt hvad vi vil sælge, skal i få et link til det herinde også.

Her er lidt billeder fra lejligheden

Ups!

Astrid er syg. Mellemøresbetændelse endnu engang og så smider vi lige et par nye tænder oveni. Så da jeg sad oppe med hende i armene i nat, skulle jeg jo have tiden til at gå. Og hvad er bedre end at shoppe klokken 3 om natten?!
Der er jo udsalg på alle webbutikker, og det er egentlig ikke fordi de mangler noget bestemt, men man kan jo altid købe i deres næste størrelse;) Det finder jeg som en passende undskyldning, for de skal jo have noget tøj de kære små:)
Jeg har aldrig gået så meget op i tøjmærker til børnene. Sophia fik nærmest alt brugt - både tøj og udstyr, men det har ændret sig nu. Selvom jeg stadig er ret nærig når det kommer til tøj og sko de kun kan passe i få måneder, er jeg dog gået over til de lidt dyrere mærker. Køber dem dog kun på tilbud.
Timevis bruger jeg på at finde fint børnetøj, og jeg fylder hurtigt en indkøbskurv på nettet. Heldigvis er det sjældent at jeg rent faktisk bestiller det.
I denne uge har jeg sendt to bestillinger af sted. Man bliver jo nødt til det, når der er så meget rabat. Tingene har jeg købt ved babyfryd.dk og houseofkids.dk.
Mine favorit mærker er Noa Noa Miniature, Wheat, Marmar, Petit by Sofie Schnoor og Pomp Deluxe. De sidste køber jeg dog kun fra, de to gange om året hvor de har 40% rabat.
Astrid er heldigvis blevet mere frisk, hvilket er super heldig - både for hende, men også fordi vi skal i min gamle mødregruppe fra da Sophia var baby, i morgen. Vi er stadig tre der mødes, og det bliver super hyggeligt. De har også fået barn nummer 2 omkring samtidig med vi fik Astrid, så det passer helt perfekt:)
Her er lidt af mine køb i denne uge:

"Copenhagen I've never seen you look this bright"

I går kom vi hjem fra tre dage i hovedstaden. Tre dejlige dage, hvor vi bare har været sammen som familie.
Vi havde lejet en lejlighed gennem AirBnB, hvilket jo er helt genialt. Bevares, hoteller er også lækre, men når man rejser med børn, er det rart at have det hele for sig selv, og have et køkken til rådighed, og legeplads ude i gården.
Mandag startede vi med et barselsbesøg ved en lille skøn pige på 2 måneder og min søde barndomsveninde.
Derefter tog vi i naturcenteret på Amager, hvilket var et hit. Der var dyr, man kunne leje cykler, fange haletudser, osv. Særligt det med haletudser bruge vi lang tid på.
Når der er haletudser, er der også frøer. Mange frøer. Og FØJ hvor jeg ikke bryder mig om de kryb. Selvom solen skinnede, stod jeg hele tiden med gåsehud, fordi jeg synes det var så ubehageligt.

Om aftenen ville vi ud og spise et godt sted. Nu har jeg fulgt Twinpeaks i lang tid, og hun spiser altså tit på Cocks and Cows, så det måtte jeg også prøve. Det slog heller ikke fejl. Selvom det startede skidt med at de ikke havde nogen højstol, så var det virkelig lækker mad.

Tirsdag var vi på Bakken. Det var mega hyggeligt. Er glad for vi valgte det, i stedet for Tivoli.
Sophia tør ikke nogen af forlystelserne, men vi tvang hende dog op i tre. Dem nød hun til gengæld også:) Så så vi Pjerrot, kørte med hestevogn og spiste madpakker og softice. Virkelig god tur.

Vi sluttede dagen af med et hyggeligt besøg hos Martins barndomsven, hvor vi nød tapas og italiensk is (vi fik egentlig mange is på turen)

Onsdag formiddag brugte vi på legepladsen ved lejligheden, hvorefter vi ramte downtown Kbh. Martin ville meget gerne på kanalrundfart, men det ønske var han alene om. Da Sophia mistede den heliumballon hun havde fået dagen forinden, ville vi opmuntre hende. Det betyder McDonalds og en tur i Fætter BR, hvor hun måtte vælge en ting. Det blev til en Dr McStuffin taske med indhold:)

Pigerne og jeg faldt i søvn i bilen på vejen hjem. Det var en rigtig dejlig tur.

Nyt gear

Vi har købt nyt objektiv til vores kamera, så der er blevet leget godt med det, her i weekenden. Der er stadig en del for os at lære, da vi (jeg) aldrig har sat mig så meget ind i det. Men jeg prøver... Billederne herunder må Martin dog tage kredit for.

I morgen tager vi til København på en miniferie.
Vi skal på 2x barselsbesøg, i Tivoli og ellers bare på en masse legepladser og hygge os med børnene. Hvis i har nogle gode tips til hvad vi skal besøge eller steder vi skal spise i København, må i endelig sige til.

Arbejdsløs/bums/husmor

Kært barn har mange navne, men fra i går, var jeg officielt ikke længere på arbejdsmarkedet. Og ved i hvad? Det har jeg det skide godt med!

Det har aldrig været min drøm at gå hjemme. Slet ikke. Men Gud hvor jeg nyder det.
Det har nok også noget at gøre med at jeg ikke brændte for det job jeg havde.
Mit drømmejob indebærer skæve arbejdstider og weekendarbejde, hvilket vi ikke kan få til at hænge sammen med Martins arbejdstider. Derfor må det komme senere, når Martin engang får et 8-16 arbejde.

Jeg er så glad for at kunne give børnene en tryg og rolig start i Berlin.
Når de er kørt ind i institution, får vi rolige morgener hvor vi ikke skal op klokken lort, fordi vi begge skal på arbejde. Når børnene er hentet om eftermiddagen, kan vi hygge os med dem, for så har jeg klaret alt det praktiske om dagen.
Bevares, i der kender mig, ved at jeg HADER at gøre rent, meeen jeg tænker at hvis jeg laver en fornuftig plan over hvad jeg skal gøre hver dag, så skal det nok blive godt.

Min a-kasse er opsagt, så jeg får altså ikke penge nogen steder fra længere. Jeg har det ikke dårligt over at Martin forsørger mig - vi har, siden vi flyttede sammen, delt alt økonomisk, og Martin ville ikke kunne have det job, hvis ikke jeg "ofrede" mit job. Jo, det kunne han egentlig godt, men vi ville få en meget stresset hverdag hvis jeg også arbejdede 37 timer og det ønsker ingen af os. Vi har begge snuset til stress, og det er ikke rart.
Og så er det jo bare en luksus at vi har den økonomiske frihed til at gøre det. Vi kan altid ændre på det hvis det ikke fungerer for os!