Om at give et skidegodt førstehånds indtryk

Som man måske har kunnet læse mellem linjerne, har mit overskud ikke været noget at prale af på det sidste. Det gør min lunte kortere og tårerne presser nemmere på. Bl.a. vil jeg rigtig gerne se DR-dokumentaren om Din Nødhjælp, men jeg orker bare ikke at græde over det - for det kommer jeg til. Jeg skal nok få den at se på et tidspunkt, men jeg kan da anbefale at alle andre ser den, og støtte foreningen:)

Nå, men jeg skulle jo starte på sprogskole i går, og det glædede jeg mig til. Man kommer i klasse med dem der er på samme niveau som en selv, og vi er i skole tre timer dagligt, fire dage om ugen. I fire uger.
Starten gik godt, hvor vi skulle snakke og lave nogen opgaver med at sætte ord ind. MEN SÅ... kom vi til grammatikken. Folk begyndte at slynge om sig med ord som verber, dativ, maskulinum und so weiter. Så stod jeg af!
Bevares, jeg har da hørt alle ordene før, men havde lyst til at råbe, hvordan fanden ved I om noget er dativ eller ej.
Vi blev sat til at lave nogle opgaver omkring dette, og min sidekammerat og jeg var bare store spørgsmålstegn. Læreren kom ned for at hjælpe os, og langsomt begyndte tårerne at trille ned af kinderne på mig. Flot Tina - 32 år og så græder jeg når der er noget jeg ikke kan finde ud af.
Det var ikke fordi jeg var ked af det, men jeg var bare SÅ frustreret, og havde lyst til bare at gå derfra. Flot førstehåndsindtryk de fik af mig der!
Læreren var meget hjælpsom, og tilbød efter undervisningen, om jeg ville ned på et lavere niveau, eller om jeg ville blive. Jeg har valgt at blive. Så må jeg bare studere endnu mere derhjemme.
De andre i klassen har lært deres tysk gennem sprogskole, så det ligger ikke langt fra dem, alt det med grammatik. Jeg må bare øve og øve, og ellers må jeg et trin ned, men jeg vil lærer tysk!

Den dårlige stime fortsatte lidt da jeg kom hjem. Der lå et brev fra politiet om at jeg havde kørt for stærkt. Hov. Man får åbenbart først straffen at vide når man har meldt hvem der har kørt bilen, så jeg ved ikke om det bare er en bøde eller hvordan. Jeg havde kørt 130 km/t et sted hvor man kun måtte køre 100km/t. Til gengæld fik jeg et yndigt billede af mig selv.

Det er dog ikke skidt det hele. Jeg havde for en gangs skyld fået købt noget, til hvis der kom nogen til halloween i går. Det gjorde der så ikke, så mere slik til mig, yeah.

Og så fik jeg overtalt Martin til at hive pengepungen frem, og investere i lidt familiehygge. Så i weekenden skal vi på weekendophold nord for Berlin, hvor der er badeland, legepladser, spa, osv. Det er meget tiltrængt, og det ser skønt ud.