mandag den 7. november 2016

Weekend away

Det var tiltrængt med en weekend væk. En weekend hvor vi bare skulle hygge.

Turen startede dog ikke heeeelt som planlagt.
At kører fra Berlin fredag kl. 15.30 var nok ikke det mest smarte. Det tog i hvertfald en time bare at komme ud af byen.
Da vi var omkring 10 km fra målet, kastede Astrid op. Et grædende barn, med en tung dunst af bræk. Det gav heller ikke ligefrem den ankomst vi havde forestillet os.
Da vi endelig var kommet frem, og havde fået rengjort et styks barn, kunne vi endelig tjekke ind og spise aftensmad i restauranten. Her tissede Sophia så i bukserne, så lige et barn mere der skulle have skiftet tøj.
Her sluttede dårligdommene så (næsten) også.
Jeg havde bestilt en lejlighed, men vi fik et hus.
Lørdagen blev brugt på at bade i deres badeland, lege i deres legerum og på legepladsen. Slappe lidt af. Bygge hule i skoven og spise i restauranten.
Det var lige som jeg havde håbet på. Bare brugt masser af energi på leg og bare være sammen som familie.
Det der dog trak lidt ned, er st Astrid stadig ikke sover godt. Det tager omkring to timer at få hende til at sove - ligemeget om vi putter hende klokken 18 eller 21. Dernæst vågner hun omkring klokken 1 og er vågen i 1-2 timer, hvorefter hun vågner klokken 6. Det er sgu hård kost for os alle, og det betyder også at enten Martin eller jeg går i seng senest klokken 21. Så ikke meget (ikke noget overhovedet) fælles rødvin og film til os.



I dag havde Sophia ikke lyst til at tage i børnehave, så jeg tog en pjækkedag fra skolen, vi afleverede Astrid i Kita, og så stod den på (endnu en) hyggedag.
Først så vi Askepot og dernæst tog vi til Winther Welt hvor vi prøvede en ret stor og vild kælkebakke. Jeg havde aldrig troet at Sophia ville prøve den. Hun ville dog også kun den ene gang, og så ret bange ud på vej ned. Så skulle vi prøve skøjtebanen. Jeg er ikke ligefrem en haj til noget der har med balanceevne at gøre, og Sophia havde aldrig prøvet det før.
Det var så sjovt. Vi lo rigtig meget, og Sophia lå nærmest mere ned, end hun stod op. Hendes tøj var gennemblødt, så vi måtte i H&M og købe tørt tøj til hende. På Instagram kan man se en video af Sophia der 'skøjter'.





2 kommentarer:

Klokken 7. november 2016 kl. 21.30 , Blogger Lena sagde ...

I lo simpelthen 😂

 
Klokken 7. november 2016 kl. 21.30 , Blogger Lena sagde ...

I lo simpelthen 😂

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start