mandag den 8. august 2016

En dag med op og nedture

👍 Selen til Astrids trip trap stol ankom i dag. Kæmpe optur, for hun sidder ikke stille mange minutter uden sele på.

👍 Børnene skulle starte i Kita og Sophia glædede sig og øvede sit tyske (Ich heiße Sophia). Vi skulle først være der kl. 15 for lige at snakke lidt og så børnene kunne se stedet

👎 Da vi ankommer, spørger de som det første efter et Kitagutschein (bevis på at kommunen betaler for pladserne), som vi ikke har fået endnu. Tysk bureaukrati siger jeg bare. Så vi fik at vide at vi gerne måtte blive lidt, men børnene ikke kunne starte der, før vi havde dette gutschein. Det kan tage op til 4-6 uger 😳🔫

👍 Da vi gik derfra, sagde Sophia at hun glædede sig til at skulle derhen - sej pige💪🏼

👎 Vi tager ubahn hjem og går lige ind og handler. Lige da vi kommer hjem, opdager jeg at tasken med alt udstyr til Kitaen (bleer, skiftetøj, de nye smukke hjemmesko, osv) ikke er kommet med hjem. Vi måtte jo slæbe alt med hjem igen, da de jo ikke måtte starte. Vi går hurtigt tilbage til supermarkedet hvor jeg tror jeg har glemt tasken. Tasken er der ikke, og ingen har set den. Ubahn måske???

👍 Vi går på legepladsen ved huset og begge børn leger rigtig godt med de andre børn det er der.

👎 Sophia kysser på et tidspunkt en af drengene på omkring 3 år, og alle skraldgriner (også deres mor). Da Sophia gør det igen lidt senere, bliver det for meget for moren, som trækker drengen væk og Sophia er nu persona non grata🤔 Det skal siges at de andre børn er muslimer og jeg skrev straks til min muslimske veninde, for at høre om sådan noget ikke var velanset. Hun sagde at det var meget forskelligt hvor religøse man var og hvilken kultur man kom fra. Hun syntes bare det var sødt.

👍 Lige nu sidder jeg og har Tinatid ovre i centeret hvor der er wifi (Yeah). Jeg gik for en sikkerheds skyld i informationen, og spurte efter tasken jeg måske havde glemt i supermarkedet, og TADAAA den var blevet indleveret der👍👍👍

👍 Jeg tror jeg nu vil slutte min Tinatid af med en is


0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start